To uger gamle

De ni kyllinger er nu to uger gamle, og de er bl.a. begyndt at få halefjer. De er blevet flyttet til et større bur, da de producerer så meget møg, at de havde svært ved at holde sig rene i det lille bur. Desuden fylder de mere, og det er vigtigt for mig, at de har plads til at bevæge sig.

Mit natursyn er tættest på det zoocentriske. Jeg synes, at mit natursyn stemmer overens med mit valg af dyrehold. Hønseracerne har, som tidligere beskrevet, været under kraftig påvirkning af mennesker, gennem bl.a. avlsarbejde, men hønsene har langt hen ad vejen stadig de samme behov og samme adfærd som de vilde junglehøns, og jeg skal som hønseejer være opmærksom på dette, når jeg indretter hønsehus mm. Mine kyllinger vil, når de bliver store nok, få lov til at gå frit i haven om dagen.





Jeg har forsøgt at lave modeller over kyllingernes rolle i økosystemet i naturen og i min have....

Kyllinge- og hønsehold er velegnet til alle aldersgrupper fra ca. tre år. Børn og voksne som beskæftiger sig med hønsehold vil få indblik i bl.a. hvilke behov og hvilken adfærd kyllinger og høns har, og på hvilken måde de er nyttige for mennesker at holde som husdyr.
Jeg forestiller mig, at kyllinger og høns skal placeres, så det er muligt for børn og voksne at se og røre dyrene. Fx at børn og voksne kan rengøre buret, samle æg og fodre med hænderne. Dog finder jeg det vigtigt, at dyrene har mulighed for at søge i skjul (jf. mit natursyn). Dyreholdet kan give anledning til samtaler om kyllinger som: varmekrævende, flugtdyr, slagtedyr, nyttedyr, om kyllingernes adfærd fx støvbadning, fjerpudsning, hakkeorden, rovdyr, planteæder.

Eksempel på et pædagogisk forløb: En gruppe børnehavebørn.
Gruppen kan besøge en hønseavler og der anskaffe sig enten daggamle kyllinger, en skrukhøne eller rugeæg til rugemaskine. Derefter observere kyllingernes udvikling. Hvis der er tale om rugeæg kan æggene gennemlyses, for at børnene kan se, at der er liv inde i æggene.
Når kyllingerne er gamle nok, kan børnene overvære slagtning af overskuds hanekyllinger, og spise disse. I den forbindelse kan børnene se fx kråsen og få dennes funktion forklaret. Hønekyllingerne kan børnene følge til de er gamle nok til at lægge æg. Derved sluttes ringen.
Der kan etableres en køkkenhave, som børnene kan plukke grønt fra til foder, ligesom at de kan fodre hønsene med resterne fra deres madpakker. Hønsemøget kan de se anvendt som gødning, og æggene anvendt til madlavning (husk at være opmærksom på streng lovgivning herom!).
Hvis der er tale om et midlertidigt hønsehold er en hønsefræser en god måde at indhegne kyllinger/høns på.
Gruppen kunne besøge en zoo, som har junglehøns, og tale om hønsenes oprindelse. Tage på tur i skoven og se rævegrave og blive bevidst om en af hønsenes fjender i Danmark.
Hønseholdet kan også give anledning til samtaler omkring emner som hygiejne, død/liv, andre økosystemer mm.

Pædagogens rolle er bl.a. at sikre dyrevelfærden og etikken omkring dyreholdet. Voksne høns kan klare sig alene weekenden over, men rugeæg og kyllinger er afhængige af varme, så pædagogen skal være villig til at bruge en del af sin fritid på at holde øje med deres trivsel uden for institutionens åbningstid. Pædagogen skal desuden være bevidst om, hvilke etiske dilemmaer der kan opstå i forbindelse med aflivning af dyrene. Er der fx enighed om, at det er nyttigt for børnene at overvære dette? Det er derfor vigtigt at inddrage forældrene i projektet. Når forløbet slutter skal der være en plan for hvad der skal ske med dyrene, og hvem der har ansvaret for dyrene i sidste ende.
Pædagogen kan rådføre sig via Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kommunens regler på området. Der er fx forskellige regler afhængigt af om institutionen ligger i by- eller landzone. Desuden er der regler/retningslinjer i forhold til de risici det medfører at have fjerkræ. Fx smitte med bakterier, skader forårsaget af dyr, allergi, skadedyr mm. Når institutionen ønsker at spise kyllingerne og æggene, skal pædagogen rådføre sig med Fødevareregionen.

(Kilde: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/892C05F3C783432985B8789AFB8AC364.ashx)

En uge gamle

I dag er kyllingerne én uge gamle, og de er alle sunde og raske. Endnu kan jeg ikke se hvor mange hanekyllinger, der er i flokken, men kan konstatere at nogle af kyllingerne har udviklet mere markante vingefjer end andre. 

Alle tamhøns stammer fra de vilde sydøstasiatiske junglehøns, "Bankiva". Allerede omkring år 0 blev disses efterkommere bragt til Danmark som husdyr.

Høns lever i naturen i mindre flokke af ca. 10 høner, 1-4 haner og diverse kyllinger. De er territoriefaste, og lever i både kolde og varme klimaer, hvor der findes åbne sletter og lægivende træer. Disse egenskaber har gjort, at høns findes og trives i det meste af verden. 

I enhver hønseflok findes en hakkeorden. Den dominerende høne "A" hakker alle høns, den næst mest dominerende høne hakker alle høns undtaget "A", den tredje mest dominerende høne hakker alle høns undtaget "A" og "B" osv. Er der haner i flokken, findes den samme hakkeorden for disse. Desuden dominerer hanerne altid over hønerne. Den dominerende hane og høne har visse privilegier. De har førsteret til føden, til at parre sig, til at sidde på den højeste gren (længst fra fjenderne), den bedste redeplads mm. Derved har hønseracen overlevet. I flokke på mere end 25 høns ophører hakkeordenen, idet hønsene ikke længere kan skelne mellem hinanden. Det medfører at alle høns hakker hinanden. Høns er flugtdyr. De har et udmærket syn og hører lige så godt som en hund. De er i stand til at genkende mennesker, hunde, katte mm., og flygter derfor kun når de føler sig truede.  

En dag i hønseflokken starter ved solopgang, når den dominerende hane galer, og flyver ned fra sin gren. Der søges efter føde, støvbades, pudses fjer, parres, soves og hviles. Støvbadet har til formål at fjerne overflødigt fedt fra fjerdragten, skæl og parasitter. Desuden er hønsene "sociale" og hjælper hinanden med at pudse fjer. 

Mine kyllinger er begyndt at vise almindelig hønseadfærd.

Hakkeordenen bliver ikke så tydeligt markeret i hønseflokke som vokser op sammen, men kyllingerne øver sig alligevel i at kæmpe om dominans ved foderautomaten. Deres medfødte instinkt til at hakke efter små genstande, som er i kontrast til underlaget ses, ligesom det ses at instinktet til at søge føde stimuleres af andre kyllinger.  

Kilde: Liljensøe, J. (2000). Havehøns. Kbh.: Borgens Forlag

De ni kyllinger

De ni kyllinger, som denne blog skal omhandle, blev købt og hjembragt onsdag. En rugemaskine, ejet af en mand i Bogense, havde indtil tirsdag gjort det ud som hønemor. Æggene havde ligget i den lune maskine i 21 dage før de klækkede, og kyllingerne kan nu se frem til at tilbringe endnu nogle uger under en varmelampe, da de ikke har en beskyttende fjerdragt og ingen hønemor, som de kan putte sig under. Den første uge skal temperaturen være 30-32 gr. C. Jeg har ikke målt temperaturen men kan se, at de har det tilpas varmt, når de fordeler sig jævnt under og omkring varmelampen.

 Kyllingerne er af racen Gul Orpington, som er kendetegnet ved at være stor og godmodig. De ni kyllinger skal erstatte fire gamle høner, som uvidende derom er nået et skridt nærmere suppegryden...